Skab overblik og plads til at leve
Rod kan fylde – ikke bare fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Det kan give uro, blokere energien og gøre det svært at finde ro og glæde i hverdagen.
Hos Mindfulhome tilbyder jeg hjælp til organisering og oprydning med fokus på nærvær, lethed og balance. Jeg møder dig med forståelse, respekt og en stor bevidsthed om, at oprydning kan være en meget personlig proces. Der kan være mange grunde til, at tingene har hobet sig op – og ingen af dem er forkerte.
Måske er det minder, der er svære at give slip på. Måske handler det om praktiske overspringshandlinger, travlhed eller frygten for at fortryde. Måske er det bare blevet for meget og uoverskueligt. Uanset hvad, så er du ikke alene – og jeg hjælper dig trygt og nænsomt igennem processen.
Oprydning med intention – mindre rod, mere ro
Oprydning handler ikke kun om at smide ud – det handler om at tage bevidste valg. Hvad har du brug for i dit liv lige nu? Jeg arbejder ud fra et grundprincip om at oprydning skal være med intention. Det betyder, at vi sorterer med bevidsthed.
Hvad har du brug for i dit liv lige nu? Hvilke ting understøtter din hverdag og din energi – og hvad tynger dig? Når du rydder op, frigør du ikke bare plads, du skaber også en let følelse og en ny let energi. Med andre ord – du skaber leve rum.
Struktureret og omsorgsfuld oprydning:
Jeg arbejder struktureret og omsorgsfuldt – med stor respekt for dig, dit hjem, dit tempo og dine følelser undervejs. Du vil opleve at oprydning og organisering ikke kun handler om at skabe orden i dine ting, men også om at give dig mental orden, og skabe mere ro og overskud i din hverdag.
Vi tager ét område eller én kategori ad gangen, så processen føles overskuelig og ikke overvældende. Det kan f.eks. være tøj, køkkengrej eller papirer – afhængig af hvor dit behov og din energi peger hen.
Vi finder konkrete og funktionelle opbevaringsløsninger, som er nemme at vedligeholde og tilpasset din hverdag. Du oplever, at ordenen faktisk kan holdes – også på den lange bane.
Du får både praktisk støtte og en hånd på skulderen undervejs. Jeg bruger min erfaring fra mit mangeårige arbejde med mennesker der er i pressede og sårbare situationer, til at mærke ind på dig og din situation. Jeg ved at der ofte er mange følelser forbundet med at give slip på ting.
Når omgivelserne falder på plads, gør dine tanker det ofte også.
Fra rod til ro – med blik for både praktik og energi
Når jeg hjælper dig med organisering og oprydning, kombinerer jeg min baggrund som boligstylist og intuitiv Feng Shui-konsulent. Det er netop min erfaring her, der gør min tilgang både effektiv og med fokus på helheden. Der er en balance mellem det visuelle, det praktiske og den energimæssige ro.
Begge mine uddannelser har organisering og oprydning som vigtige elementer, og i samspil giver de dig mere end bare orden og systemer. Sammen arbejder vi med at skabe overblik og flow – i dit tempo og med respekt for dine behov og din hverdag.
Som boligstylist har jeg øje for rummets funktion, opdeling og æstetik. Jeg ser, hvordan du bedst udnytter pladsen og indretter dig praktisk med forskellige opbevaringsløsninger. Feng Shui-tilgangen tilføjer en ekstra dimension – her handler det også om, hvordan energien føles og bevæger sig i hjemmet, og hvordan vi gennem oprydning, organisering og bevidst indretning kan skabe balance, lethed og en følelse af fornyelse.
Resultatet er ikke kun et ryddeligt hjem, men et hjem, der føles rart at være i og som giver dig ”luft” og plads – både i dine omgivelser og i livet.
Min metode bygger på erfaring og teori fra to faglige retninger, der tilsammen skaber en stærk, virkningsfuld tilgang til at få styr på både tingene og energien i dit hjem.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Min hjælp kan bruges til både generel oprydning og organisering, men også til:
- At få styr på skabe, skuffer og områder i hjemmet
- At skabe systemer og flow, der letter din hverdag.
- At komme på plads efter en flytning – når flyttekasserne står og venter
- At få overblik i hjemmet efter en livsomstilling, f.eks. skilsmisse, op – eller nedskalering hvor I enten bliver flere eller færre.
Uanset din situation er målet det samme: Mindre rod – mere ro.
Vil du have overblik og ro i dit hjem – se min pakke “organisering og oprydning”
Organisering og oprydning hjælper dig til at få et hjem hvor der er ro, orden og balance. Et hjem hvor du har overblik, plads til at ånde og mulighed for at udfolde dig. Et hjem der har frigjort energi og fornyet glæde.
Gratis afklaringssamtale
Book en uforpligtende telefonsamtale på 15 minutter. Jeg hjælper dig med at finde den rette løsning – du skal ikke vælge alene.