Boligstylist & Feng Shui konsulent
Med en livslang interesse for boligindretning, farver, styling samt det kreative, brænder jeg for at hjælpe dig med at skabe dit drømmehjem.
Du skal have et smukt og personligt hjem, der også skaber den unikke hjemlige ”ladestation”. Det er nemlig afgørende for den oplevelse, følelse og energi, du får, når du opholder dig hjemme.
Hvem er jeg og hvad er min baggrund
Jeg hedder Susan, og bor i hjertet af Viborg med min mand Jesper og vores hund Sarpa.
Jeg har i hele mit liv interesseret mig for boligindretning, farver og styling, samt hvordan forskellige stemninger i hjemmet kan påvirke os. Jeg er opvokset i et hjem hvor min mor var dekoratør, og har deraf et naturligt øje for indretning og blikfang. Jeg brugte allerede som barn mange timer på interiørmesser, ligesom jeg hjalp til i min mors dekorationsfirma.
Jeg har arbejdet med mennesker i sundhedsvæsnet i 25 år, og har en evne til både at se og mærke det menneske jeg står overfor. Min intuition har altid været stærk, og de senere år har jeg fokuseret på, hvor brugbar den evne er, når det kommer til at guide folk til at komme bedre i balance med deres hjem og deres liv. Min uddannelse som Intuitiv Feng Shui konsulent tog jeg på et tidspunkt, hvor jeg selv var i en sårbar periode af mit liv. Her oplevede jeg hvor virkningsfuld denne indgangsvinkel kan være for mennesker med f.eks. stress, og hvor vigtige vores omgivelser er for vores velbefindende.
Jeg startede Mindfulhome i november 2022, kort efter jeg havde afsluttet uddannelsen til Intuitiv Feng Shui konsulent. Her tilbød jeg i starten Intuitiv Feng Shui konsultationer, samt salg af unikt boliginteriør. Siden er boliginteriør-delen vokset, ligesom jeg har tilføjet uddannelsen som boligstylist til mine færdigheder.
I dag tilbyder jeg den helt unikke Mindful boligstyling, hvor jeg kombinerer boligstyling med principper fra intuitiv Feng Shui. Det giver dig en smuk og funktionel indretning – men også et hjem, der støtter dig, spejler dig og giver dig ny energi i hverdagen.
Jeg tilbyder også hjælp til organisering og oprydning, samt salgs styling. Områder der på en naturlig måde passer til Mindful boligstyling.
I menuen finder du sider hvor jeg fortæller mere om de enkelte ting jeg tilbyder, samt en side med mine konsultationer og priser. Du kan også se mit udvalg af håndplukket unika & vintage, tekstiler og dekoration på shoppen boligtilbehør
Uddannet Boligstylist &
Feng Shui indretningskonsulent
I 2021 -2022 har jeg taget uddannelsen til Intuitiv Feng Shui konsulent hos Rebekkah Leve. Uddannelsen fokuserer på en hjertebaseret tilgang til filosofien. De strenge og firkantede ”regler” og teorier er erstattet af en intuitiv tilgang, med fokus på, hvad der føles rigtigt.
Efter at have arbejdet med Feng Shui i et års tid, valgte jeg i 2023 – 2024 at tage min uddannelse som boligstylist hos Lundstyle.
Uddannelserne supplerer hinanden godt og giver mig en god, faglig og grundig baggrund for mit virke som boligstylist og Intuitiv Feng Shui konsulent. Kombination giver mig nogle helt unikke muligheder for at skabe indretninger, som på samme tid er i balance, funktionelle og æstetiske.