Susan Skjærbæk Durup
Tlf.: 52 99 31 83
Mail: kontakt@mindfulhome.dk

Hyldestyling

En flot hyldestyling betyder meget for hvordan din indretning tager sig ud og hvordan dit rum fungerer. Styling af dine hylder er et nemt og effektivt værktøj til at skabe personlig stil i din indretning. I denne artikel får du gode råd og inspiration til hvordan du selv kan lave en flot hyldestyling.

Indholdsfortegnelse

Tips og gode råd til styling af din hylde, en vigtig del af din boligstyling

Den personlige hyldestyling

Som boligstylist brænder jeg for at forvandle rum og skabe smukke, funktionelle miljøer, hvor hver detalje tæller. En velstylet hylde kan være en stor del af denne forvandling. Det handler ikke blot om at fylde hylden med genstande, men om at skabe balance, harmoni og en personlig dekorativ atmosfære. Her får du nogle tips til en perfekt hyldestyling.

Styling af hylde

Forstå din stil

Det første skridt i hyldestyling er at identificere din personlige stil. Er du til det minimalistiske, boheme eller måske en nordisk indretning? Din stil vil være din guide i valg af farver, materialer og genstande, så det er rigtig vigtigt at tage udgangspunkt i de, af dine, ting som du gerne vil indrette dig med.

Skab balance på din hylde

En af de vigtigste elementer i hyldestyling er balance. Det betyder ikke, at alt skal være symmetrisk, men derimod at du skal placere tingene så de skaber en rolig og interessant oplevelse for øjet. Vælger du ting i lidt forskellig størrelse og højde kan du skabe noget visuelt smukt, og det bringer liv til hylden.

Hvor mange ting du vil have på din hylde, er meget afhængig af hvad du ønsker dig. Det er din oplevelse af hylden, rummet og din personlige smag der bestemmer det.

Brug trekanten når du styler

Placer tingene på hylden så de skaber en visuel trekant. Du kan starte med den højeste ting først, og placer den i midten eller lidt til den ene side. Herefter kan du sætte tingene ud til siderne på hver side af den høje ting. Trekanten behøver ikke være helt spids – og den må gerne have en længere spids til en ene side end den anden.

Har du flere hyler på den samme reol, kan du udvide trekanten til at fylde flere hylder. Det giver et andet visuelt flot resultat af din hyldestyling.  På nogle reoler – og i nogle rum, er det en oplagt løsning.

Du kan også bruge den imaginære trekant når du skal placere ting på flere hylder. Det skaber en flot harmoni når hylderne er tænkt i forhold til hinanden. Det kan være samme materiale f.eks. træ, papir eller metal der går igen på tre hylder, og det er deres placering der skaber en trekant. Lav gerne imaginære trekanter med flere forskellige ting på den samme reol eller hylde.

Brug trekanten når du styler dine hylder
Trekanten - Et effektivt værktøj i din hyldestyling

Variation i dit valg af materialer

Brug forskellige materialer til at tilføje liv og dybde til hylden. Kombinationer af træ, metal, glas og naturlige elementer kan skabe et dynamisk udtryk. Tænk også over teksturerne; en glat vase kan på smukkeste vis komplementere en rustik bog, hvilket giver en mere nuanceret visuel oplevelse og en flot styling.

Skab højde og lag på dine hylder

Bøger der ligger på en hylde er rigtig gode til at skabe højde i dine opstillinger. Brug gerne flere bøger oven på hinanden, og vend også gerne bogryggen indad. Når du ikke har bogens titel synlig, skaber du et mere roligt billede – og det er måske ikke alle titler du ønsker får en proment plads i stuen. 

Placer altid en ting oven på øverste bog. Det skaber balance og er med til at ”lægge låg” på overfladen.  

Du kan også bruge hyldens dybde til at skabe flere lag. Sæt f.eks. en billederamme bagerst på hylden, og skabe på den måde flere dimensioner og mere liv i din hyldestyling.

Valg af farver til din hyldestyling

Farvekoordination er central for en harmonisk hyldestyling. Overvej at vælge ting der har et farvetema, der komplementerer resten af rummet, og som skaber den stemning og følelse du ønsker dig. Du kan vælge at bruge en primær farve og tilføje andre farvenuancer for at fremhæve bestemte elementer. Dette kan være alt fra bøger og planter til billederammer og dekorationer.

Brug højden når du styler din hylde

Personlige genstande på din hylde

Inkorporer dine personlige elementer, såsom billeder, kunst, souvenirs, arvestykker eller loppefund, for at give hylden karakter og gøre den unik og til din egen. Disse genstande fortæller historier og tilføjer en personlig dimension til indretningen, hvilket kan gøre rummet mere spændende, og mere nærværende for dig.

Det vigtigste når du styler din hylde, er at du er vild med resultatet.

Hyldestyling er ikke svært, men noget du med fordel kan øve sig på. Det kræver lidt kreativitet, men med en bevidst tilgang til balance, variation, farver og personlige elementer, kan alle skabe en hylde, der ikke blot er funktionel, men også et smukt blikfang i dit hjem.

Husk du altid kan lave om indtil du er tilfreds og at der ikke er noget rigtigt eller forkert, det vigtigste er at du er vild med resultatet og kan se dig selv i din styling

Har du ikke mod på selv at kaste dig ud i stylingen af dine hylder, eller har du brug for hjælp til din indretning, så kan jeg hjælpe dig.
Læs mere om Mindful boligstyling eller se om Hjælp på timbasis eller Mindful boligstyling på Indretnings konsultationer

Del:

Tilmeld nyhedsbrev

* indicates required

Intuit Mailchimp

Flere artikler

Krystallers betydning i bolig indretning med intuitiv Feng Shui

Krystallers betydning

Krystalglas er enestående når det kommer til lys, energi og æstetik og som boligstylist arbejder jeg ofte med krystalglas i min indretning. Jeg anvender både krystalstager, krystalskåle og andre smukke elementer lavet af slebet glas, der reflekterer lyset og skaber et levende og opløftende rum.

De fine slibninger i krystalglasset og den særlige egenskab som lysbryder, gør at de spreder lyset i rummet, så der dannes små regnbuer på vægge, lofter og interiør. Lyset reflekteres på en meget smuk måde. Det skaber ikke bare en visuel effekt – det løfter også stemningen og energien i rummet på en subtil og elegant måde. Det er som små øjeblikke af glæde og skønhed, man møder i hverdagen – og i sit hjem.

Mindfulhome på Formland messe - Inspiration og nye bolig indretnings trends - efterår og vinter 2025 2026

Indretningstrends – Efterår/vinter 2025/2026

Sensommeren og efteråret banker på, og det er naturligt at vi får lyst til at ændre på vores indretning og stemningen i vores hjem. I denne artikel kan du læse mere om efterårets og vinterens indretningstrends.

Mindful boligstyling - Det rette farvevalg er en vigtig hjælp til indretning og en naturlig del af Feng Shui og boligstyling

Boligstyling

En boligstyling fokuserer på at skabe et smukt, personligt og harmonisk hjem. Ved hjælp af valg af materialer, farver og stil skabes en god ramme for dem, der bor i hjemmet, og man arbejder for, at det skal føles på én gang imødekommende og hjemligt. Det skal være funktionelt og opfylde de funktioner, man ønsker af rummet, ligesom der tages højde for stemning og æstetik.

Feng-Shui-indretning

Feng Shui indretning

Feng Shui er en ældgammel filosofi fra Østen, som arbejder med at skabe balance og harmoni mellem mennesker og deres omgivelser. Den bruges derfor som en hjertenær tilgang til indretning.
Feng Shui betyder ”vind og vand”, og det bringer os videre til, at der i filosofien også bruges elementer fra naturen til at skabe balance i omgivelserne.
Jeg bruger den intuitive Feng Shui som baggrund i min Mindful boligstyling, for at skabe det hjem, du drømmer om.
Feng Shui Indretning handler om at skabe ro, harmoni og balance i dit hjem og dit liv.

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Som uddannet boligstylist & intuitiv Feng Shui indretningskonsulent, tilbyder jeg Mindful boligstyling, salgsstyling og hjælp til organisering og oprydning. Se også mit udvalg af håndplukket boligtilbehør.