Susan Skjærbæk Durup
Tlf.: 52 99 31 83
Mail: kontakt@mindfulhome.dk

Feng Shui bagua

Bagua kortet er et centralt værktøj i indretningen med Feng Shui. I denne artikel kan du læse om betydningen af Bagua indenfor Feng Shui. Du kan også blive klogere på hvordan Bagua kortet anvendes i boligindretningen og får tips til hvordan du selv kan komme i gang med at indrette dit eget hjem med hjælp af Bagua kortet.

Indholdsfortegnelse

Baguakortet et centralt værktøj i Feng Shui indretningen

Feng Shui Bagua kort

Sådan forstår og anvender du Bagua kortet i din boligindretning

En helt central ting i Feng Shui er Baguakortet. Her vil jeg fortælle, hvad Feng Shui Baguakortet er, betydningen af det, og hvordan du bruger et Feng Shui Bagua kort til at optimere indretningen af din bolig.

Bagua - grundstenen i Feng Shui

Bagua er et centralt element i Feng Shui. Det er et energi-kort (eller diagram), der opdeler et rum eller en bolig i ni sektioner, som hver repræsenterer forskellige livsområder. Disse områder er…

*Center* (midterste område af kortet)

*Rigdom og velstand* (øverste venstre hjørne)

*Anerkendelse og berømmelse* (øverste midterst)

*Kærlighed og parforhold* (øverste højre hjørne)

*Familie og helbred* (midterste venstre side)

*Børn og kreativitet* (midterste højre side)

*Visdom og selvindsigt* (nederste venstre side)

*Karriere og livsvej* (nederste midterst)

*Rejser og hjælpsomme venner* (nederst højre side)

Hver sektion er knyttet til bestemte elementer, farver og former, som hjælper med at aktivere energierne i dit liv.

De 9 livsområder illustreret på Feng Shui Bagua kortet
De 9 livsområder her illustreret på Feng Shui Bagua kortet

Betydningen af Bagua i Feng Shui

Bagua fungerer som et kort, der hjælper med at visualisere og optimere energien i dit hjem. Ved at forstå og arbejde med Bagua kan du identificere områder i dit liv, som måske har brug for mere opmærksomhed eller forbedring. Du kan bruge det som et værktøj til at analyserer hvordan energistrømmende er i dit hjem, og derved hvor du med fordel kan justere på din indretning.

*Balancering*
Hver sektion af Bagua kortet er designet til at afspejle forskellige aspekter af dit liv. Når du arbejder med disse områder, kan du tilstræbe en bedre balance i dit liv. Når der er balance i dine rum og din indretning, vil det skabe øget velvære og glæde.

*Visuel overblik*
Bagua giver dig et visuelt overblik til at se, hvilke rum/livsområde hvor du med fordel kan maksimere en positiv energi.

*Holistisk Perspektiv*
Feng Shui ser på helheden, dine omgivelser og dit indre liv, som ting der hænger uløseligt sammen. Bagua kortet hjælper med at understrege, hvordan energistrømme i dit hjem påvirker din livskvalitet.

Brug af Feng Shui Baguakort i boligindretning

Når du skal indrette dit hjem ved hjælp af et Feng Shui Baguakort, kan du følge nedenstående trin for at få det optimale ud af redskabet.

1. Læg dit Bagua kort

Først skal du have dig et Feng Shui Bagua kort. Du kan findes det online, i bøger, der handler om Feng Shui, eller købe et hos én der også tilbyder at lægge det for dig. Dernæst skal du placere Bagua kortet over plantegningen af dit hjem.

*Placering*
Sørg for, at Bagua kortet er korrekt placeret over din plantegning. Der bruges 2 forskellige måder at lægge det på, det ene er orienteret efter verdenshjørnerne, den anden efter hovedindgangen til hjemmet. Jeg benytter 3 dørs-metoden, altså den hvor Bagua lægges efter hovedindgangen.

*Hele boligen eller enkelt rum? *
De fleste foretrækker at lægge Bagua kortet over hele husets plantegning, men du kan også arbejde med enkelte rum – eller sågar et bestemt område som f.eks. et skrivebord.  Begge metoder kan være effektive og give rigtig gode resultatet.

2. Analyser de 9 livs områder.

Når du har kortet på plads, kan du begynde at analysere de forskellige områder. Hver sektion repræsenterer bestemte energier, så nu kan du vurdere, hvordan disse områder kan forbedres og skabe et øget flow af god energi.

Her får du ideer til hvordan man kan tilgå, og arbejde med, nogle af de forskellige områder.

*Familie og helbred*
Sørg for, at dette område er frit for rod, og overvej at inkludere planter for at bringe liv og energi ind i området. Grønne og blå farver er gode her.

*Rigdom og velstand*
Her kan det være gavnligt at bruge interiør i nuancer af lilla, rød og guld. Da det netop symboliserer velstand. Det er også netop her oplagt at placerer ting der er værdifulde for dig.

*Kærlighed og parforhold*
Symboler på kærlighed og harmoni kan styrke energien i dette område. Det kan være ting der placeres parvis, eller røde, pink og rosa farver.

3. Implementer ændringer

Når du har fundet de områder du ønsker at forbedre, baseret på hvordan Bagua kortet, er placeret, er det tid til at føre ideerne og forandringer ud i livet.
Her er nogle tips.

*Farver*
Brug farverne, der er forbundet med de specifikke områder. Du kan male vægge eller tilføje møbler eller interiør i de farver der styrker netop det område du arbejder med. Farverne påvirker også vores humør og følelser, og bruger du dem med omtanke, kan du skabe en god harmoni.

Læs mere om Feng Shui farver

*Materialer*
Brug materialer og elementer, der styrker de ønskede energier. For eksempel kan interiør og møbler af træ, være en stor hjælp i området for Familie og helbred.
Generelt er naturlige materialer i din indretning med til at skabe en følelse af ro, balance og stabilitet, hvorfor det er rigtig gode materialer at bringen inden for.

*Placering af møbler*
Flyt rundt på dine møbler hvis det skaber et bedre flow for energistrømmene, og placer dem så du får en god følelse i rummet. Undlad siddepladser med ryggen til døren eller lige op af et vindue, da det giver en følelse af utryghed for den der sidder der.

4. Resultaterne

Efter du har ændret i din indretning, så det harmonerer med Bagua kortet, er det spændende at holde øje med de forandringer, der sker i dit liv.

En del oplever forandringer og forbedringer forholdsvis hurtigt. Men da Feng Shui også hænger sammen med vores indre liv, skal du lade den indre og ydre rejse følges af. Det kan tage længere tid for dig at finde roen, meningen med forandringerne og give dig selv lov til forandringerne, end det f.eks. gør at male en væg. Men balancerer du ønsket om forandringer med dine faktiske ændringer i dit hjem – så får du en god rejse imod målet.

Læs mere om Feng Shui indretning

Afsluttende tanker om Feng Shui Bagua og Bagua kortet

Feng Shui Bagua er et uvurderligt værktøj i arbejdet med at skabe balance og harmoni i dit hjem og liv. Indretter du efter Bagua kortet, kan du få dybe indsigter og praktiske løsninger til at forbedre livets forskellige aspekter.
Husk, at Feng Shui handler om hensigten og energien, du bringer ind i dine omgivelser. Ved at anvende disse principper kan du skabe et hjem, der ikke kun er smukt, men også er fyldt med positiv energi og velvære.

At bruge Feng Shui i dit hjem, kan tage tid, men resultaterne kan være store og for mange også livsændrende. Sæt dig ind i principperne, eksperimenter med forskellige ændringer, og vær åben for de forandringer, der følger med. Med fokus og kærlighed til dig selv og din bolig, kan dit hjem blive et sted, hvor energi strømmer frit, og hvor du kan trives.

Læs mere om Feng Shui

Del:

Tilmeld nyhedsbrev

* indicates required

Intuit Mailchimp

Flere artikler

Tips og gode råd til styling af din hylde, en vigtig del af din boligstyling

Hyldestyling

En flot hyldestyling betyder meget for hvordan din indretning tager sig ud og hvordan dit rum fungerer.
Styling af dine hylder er et nemt og effektivt værktøj til at skabe personlig stil i din indretning.
I denne artikel får du gode råd og inspiration til hvordan du selv kan lave en flot hyldestyling.

Buddha figurer er en meget brugt del i indretning med Feng Shui, her vist på Coffe Table book om Happiness

Feng Shui

Hvad er Feng Shui ?

Lær mere om Feng Shui i denne guide om Feng Shui for begyndere.

Tag med på en rejse gennem Feng Shui’s historie, filosofi, værktøjer og anvendelse i boligindretning.

Du får også inspiration til hvordan du selv kan starte din egen rejse mod et harmonisk hjem og liv med Feng Shui indretning.

Feng Shui farver, her et farvestrålende bilelde af en gylden Buddha og en rød plante i træskål

Feng shui farver

Farver er en stor del af vores omgivelser og vores indretning. Også i Feng Shui har farver stor betydning.
I denne artikel kan du lære mere om farvernes betydning i din indretning.
Samt en beskrivelse af farvernes betydning og anvendelse i indretning med Feng Shui.

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Jeg er uddannet boligstylist & intuitiv Feng Shui indretningskonsulent og jeg tilbyder flere former for hjælp til indretning samt salg af boligtilbehør.
Læs mere om mine indretningskonsultationer