Susan Skjærbæk Durup
Tlf.: 52 99 31 83
Mail: kontakt@mindfulhome.dk

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

En billedvæg er en fantastisk måde at skabe personlighed og stemning i dit hjem. Det kan dog være lidt af en udfordring at få den til at se harmonisk og velafbalanceret ud – uden at lave alt for mange huller i væggen.

Indholdsfortegnelse

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

"Trin for trin" guide til et godt resultat

Som boligstylist får jeg ofte spørgsmål om, hvordan man bedst griber det an. Her deler jeg mit bedste (og mest populære) tip til, hvordan du laver en smuk billedvæg – helt uden stress og skæve opmålinger.

Men først får du lige et par ideer til at skabe din personlige billedvæg.

En billedvæg er oplagt til at skabe personlighed i din indretning. Det kan f.eks. være billeder af din familie, billeder fra ferier eller steder du holder af. Men det kan også være billeder som giver rummet den helt særlige stemning som du ønsker. Dette kan du gøre ved hjælp at billeder eller grafiske elementer som i form, farve og indhold symboliserer det du gerne vil udtrykke.

Sådan kommer du nemt i gang med at lave en billedvæg

Når jeg skal lave en billedvæg, starter jeg altid på gulvet. Her lægger jeg alle billedrammerne ud, så jeg kan finde den rette placering, sammensætning og balance. Leg med form, størrelse og rammetyper – og tag gerne et billede, når du er helt tilfreds. Her har jeg blande nye rammer af lyst træ og gamle guldrammer – det skaber et personligt og varmt udtryk. Det er også nu, inden der laves huller i vægen, at du har mulighed for at ”bytte ud” hvis et billede eller en ramme ikke passer ind og ødelægger helheden.

Sådan sætter du din billedvæg op – trin for trin

Her får du min metode, som jeg selv bruger, og som mine følgere er ret vild med på sociale medier:

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 1 - Læg billederne ud på gulvet

Start med at placere dine billedrammer på gulvet i den opstilling, du gerne vil have på væggen.

Leg med form, størrelse og rammetyper – og tag gerne et billede når du er helt tilfreds. 

På den måde kan du nemt huske hvordan du havde tænkt at dine billeder skal placeres på væggen.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 2 - Tegn omridset på papir

Brug almindeligt papir eller avispapir og tegn omridset af hver ramme.

Noter  hvilket billede det er, f.eks. “Landkort” så du kan huske hvilket billede skabelonen repræsenterer.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 3 - Marker ophæng

Marker på papiret hvor ophænget (beslaget eller snoren) sidder.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 4 - Find centrum

Find midterste vandrette linje i opstillingen, mens den ligger på gulvet. Det hjælper dig med at placere den korrekt på væggen.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 5 - Sæt papirudklippene op på væggen

Brug malertape, små nåle eller lignende og hæng alle papirstykkerne op på væggen, præcis som din opstilling på gulvet.Her er billedet du tog en god reference.

Lav evt. en vandret midterlinje på væggen med et en laser eller vaterpas og en snor, så du holder balancen i opstillingen.

Her kan det godt betale sig at være virkelig nøjagtig.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 6 -Sæt søm i væggen efter markeringerne

Når alle papirstykkerne sidder korrekt, slår du stift søm i væggen dér, hvor du har markeret ophænget på dit papir.

Sådan laver du en billedvæg – ”trin for trin” guide til et godt resultat

Trin 7 - Fjern papiret og hæng billederne op

Nu er det bare at tage papiret ned og hænge det matchende billede op – og gøre det ét efter ét med alle dine billeder.

Vupti – nu hænger din billedvæg præcis som du havde forestillet dig det da du lagede dine rammer ud på gulvet.

Fordele ved at lave billedvæg med denne metode

✅ Du får billederne op præcis som du vil have dem.

✅ Du undgår unødige huller i væggen.

✅ Det bliver nemt og overskueligt.

✅ Du får en harmonisk og professionel billedvæg – første gang.

Færdig billedvæg - Nemt og præcis som du drømte om

Brug billedvæggen som et personligt udtryk

En billedvæg kan afspejle din historie, dine interesser og den stemning, du ønsker at skabe i rummet. Du kan kombinere alt fra fotografier, kunsttryk, citater, spejle og endda små hylder og hænge planter. Der er faktisk ingen regler – men der er gode metoder, som gør resultatet endnu bedre.

Som boligstylist arbejder jeg med at skabe balance, ro og personlighed i indretningen – og billedvægge er en oplagt måde at gøre netop dét på.

Søger du inspiration eller hjælp til din boligindretning?

Har du brug for sparring til din billedvæg eller indretning generelt? Jeg tilbyder blandt andet Mindful boligstyling og hjælp på timebasis, og vil gerne hjælpe dig med at komme i mål.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og booke en gratis afklarende samtale.
Se mine konsultationer

Du er også velkommen til at følge med på mine sociale medier, hvor jeg deler tips og tricks til hjemmet.

Del:

Tilmeld nyhedsbrev

* indicates required

Intuit Mailchimp

Flere artikler

Krystallers betydning i bolig indretning med intuitiv Feng Shui

Krystallers betydning

Krystalglas er enestående når det kommer til lys, energi og æstetik og som boligstylist arbejder jeg ofte med krystalglas i min indretning. Jeg anvender både krystalstager, krystalskåle og andre smukke elementer lavet af slebet glas, der reflekterer lyset og skaber et levende og opløftende rum.

De fine slibninger i krystalglasset og den særlige egenskab som lysbryder, gør at de spreder lyset i rummet, så der dannes små regnbuer på vægge, lofter og interiør. Lyset reflekteres på en meget smuk måde. Det skaber ikke bare en visuel effekt – det løfter også stemningen og energien i rummet på en subtil og elegant måde. Det er som små øjeblikke af glæde og skønhed, man møder i hverdagen – og i sit hjem.

Mindfulhome på Formland messe - Inspiration og nye bolig indretnings trends - efterår og vinter 2025 2026

Indretningstrends – Efterår/vinter 2025/2026

Sensommeren og efteråret banker på, og det er naturligt at vi får lyst til at ændre på vores indretning og stemningen i vores hjem. I denne artikel kan du læse mere om efterårets og vinterens indretningstrends.

Mindful boligstyling - Det rette farvevalg er en vigtig hjælp til indretning og en naturlig del af Feng Shui og boligstyling

Boligstyling

En boligstyling fokuserer på at skabe et smukt, personligt og harmonisk hjem. Ved hjælp af valg af materialer, farver og stil skabes en god ramme for dem, der bor i hjemmet, og man arbejder for, at det skal føles på én gang imødekommende og hjemligt. Det skal være funktionelt og opfylde de funktioner, man ønsker af rummet, ligesom der tages højde for stemning og æstetik.

Feng-Shui-indretning

Feng Shui indretning

Feng Shui er en ældgammel filosofi fra Østen, som arbejder med at skabe balance og harmoni mellem mennesker og deres omgivelser. Den bruges derfor som en hjertenær tilgang til indretning.
Feng Shui betyder ”vind og vand”, og det bringer os videre til, at der i filosofien også bruges elementer fra naturen til at skabe balance i omgivelserne.
Jeg bruger den intuitive Feng Shui som baggrund i min Mindful boligstyling, for at skabe det hjem, du drømmer om.
Feng Shui Indretning handler om at skabe ro, harmoni og balance i dit hjem og dit liv.

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Som uddannet boligstylist & intuitiv Feng Shui indretningskonsulent, tilbyder jeg Mindful boligstyling, salgsstyling og hjælp til organisering og oprydning. Se også mit udvalg af håndplukket boligtilbehør.